Når vi taler om supervision, sker det ofte i forbindelse med konflikter, magtanvendelser, samarbejdsvanskeligheder eller situationer, hvor medarbejdere oplever et øget pres. Derfor bliver supervision let forbundet med håndtering af problemer, mens supervision som fagligt vedligehold får mindre opmærksomhed. Men supervision har ofte størst værdi, når den ikke først sættes i gang, efter udfordringerne er opstået.
Når vi arbejder tæt med mennesker, påvirkes vi af de relationer, beslutninger og dilemmaer, vi står i. Det er en naturlig del af arbejdet og ikke et tegn på manglende robusthed.
Set i det perspektiv kan supervision betragtes som fagligt vedligehold. Den skaber mulighed for refleksion, læring og faglig udvikling, før belastningerne sætter sig fast, og giver plads til at undersøge erfaringer, udfordre perspektiver og dele faglige overvejelser med andre.
Supervision er mere end hjælp, når noget er svært
Supervision bliver ofte beskrevet som en indsats, der skal hjælpe medarbejdere med at håndtere vanskelige situationer. Det er den også, men hvis supervision alene forbindes med problemer, risikerer vi at overse dens betydning som et løbende refleksions- og læringsrum.
Når supervision er en fast del af praksis, skabes der mulighed for refleksion, læring og faglig udvikling, før udfordringer udvikler sig til fastlåste problemstillinger.
Samtidig styrkes den fælles faglige forståelse af de opgaver, der skal løses.
Supervision som fagligt vedligehold
Social- og Boligstyrelsen beskriver supervision som et struktureret refleksions- og læringsrum, hvor fagpersoner sammen undersøger deres praksis.
Formålet er blandt andet at styrke kvaliteten i indsatsen, understøtte faglig udvikling og forebygge belastning.
Set i det perspektiv kan supervision betragtes som fagligt vedligehold.
På samme måde som organisationer arbejder systematisk med kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og kvalitetssikring, kan supervision være med til at vedligeholde den faglige dømmekraft og refleksion.
Det gælder ikke kun, når noget er svært. Det gælder også, når arbejdet fungerer godt.
Når arbejdet fungerer godt, giver supervision mulighed for at undersøge, hvad der bidrager til kvaliteten, og hvordan disse erfaringer kan fastholdes og udvikles.
Når rammerne spænder ben
I arbejdet med mennesker opstår der situationer, hvor fagpersoner ved, hvad de vurderer vil være hjælpsomt eller fagligt relevant, men samtidig oplever, at rammer, ressourcer eller organisatoriske forhold begrænser handlemulighederne.
Dorthe Birkmose beskriver denne belastning som moralsk stress.
Moralsk stress opstår ikke nødvendigvis på grund af manglende kompetencer eller engagement. Tværtimod beskriver Birkmose, hvordan belastningen ofte opstår hos medarbejdere, der netop tager deres faglighed alvorligt og ønsker at handle i overensstemmelse med den.
Når sådanne oplevelser står alene over længere tid, kan de påvirke både arbejdsglæde, trivsel og oplevelsen af faglig mening.
Her kan supervision skabe et rum, hvor dilemmaer, frustrationer og usikkerheder kan undersøges i fællesskab. Formålet er ikke nødvendigvis at finde enkle løsninger, men at skabe et fælles fagligt grundlag for at forstå og håndtere kompleksiteten.
Narrativ supervision og nye handlemuligheder
Narrativ supervision bygger blandt andet på tanker fra Michael White, som beskrev, hvordan de fortællinger, vi skaber om mennesker, situationer og problemer, er med til at forme vores forståelser og de handlemuligheder, vi får øje på.
Når bestemte fortællinger kommer til at dominere, kan både problemer og relationer fremstå mere fastlåste, end de nødvendigvis er. Derfor bliver en vigtig opgave i supervisionen at undersøge, hvilke fortællinger der præger vores blik, og hvilke erfaringer, begivenheder eller perspektiver der risikerer at træde i baggrunden.
I narrativ supervision undersøges disse forståelser systematisk. Når arbejdets kompleksitet fylder meget, kan det vanskelige og problemmættede gradvist komme til at fylde mere end de erfaringer og muligheder, som også er en del af virkeligheden.
Narrativ supervision handler ikke om at skabe positive fortællinger. Det handler om at undersøge, om der findes andre perspektiver, erfaringer eller begivenheder, som også fortjener opmærksomhed.
- Hvad kunne vi også fortælle?
- Hvad får vi øje på, når vi undersøger situationen fra flere perspektiver?
- Og hvilke handlemuligheder bliver synlige, når fortællingen nuanceres?
Ofte opstår der nye forståelser, ikke fordi problemerne forsvinder, men fordi situationen kommer til at fremstå mindre entydig.
Skaber supervision reel forandring?
Et spørgsmål, der jævnligt dukker op, er, om supervision faktisk gør en forskel i praksis.
Både forskning og erfaring peger på, at supervision kan bidrage til konkrete forandringer, når den kobles tæt til hverdagen og de situationer, medarbejderne står i.
Refleksion alene skaber sjældent forandring, men refleksion kan skabe grundlag for nye handlinger.
Når medarbejdere udvikler en fælles forståelse af en situation, styrkes mulighederne for at handle mere sammenhængende og målrettet.
Nogle gange viser effekten sig i små justeringer. Andre gange kan et nyt fælles perspektiv føre til markante ændringer i samarbejde, tilgang eller forståelsen af borgerens adfærd.
Supervision på botilbud og specialiserede tilbud
På botilbud og andre specialiserede tilbud er arbejdet ofte præget af høj kompleksitet.
Medarbejdere skal navigere i krydspresset mellem faglige vurderinger, organisatoriske rammer, lovgivning, samarbejde med pårørende og hensynet til den enkelte borgers ønsker og behov.
Det stiller store krav til både faglig refleksion og fælles koordinering.
Her kan supervision bidrage til at skabe et fælles rum, hvor praksis undersøges systematisk.
Formålet er ikke at placere ansvar eller finde hurtige løsninger, men at kvalificere forståelser, styrke samarbejdet og skabe et fælles fagligt ståsted.
Hvorfor supervision bør være en fast del af praksis
Når vi ser på tværs af forskning, faglige anbefalinger og erfaringer fra praksis, tegner der sig et forholdsvis tydeligt billede.
Supervision handler om mere end at håndtere konkrete udfordringer.
Den skaber mulighed for løbende refleksion over praksis, giver plads til at undersøge faglige dilemmaer og understøtter udviklingen af et fælles fagligt ståsted.
Når relationer, kompleksitet og faglige vurderinger er en del af hverdagen, bliver supervision derfor ikke kun relevant, når noget er svært. Den bliver en måde at vedligeholde og udvikle den faglighed, arbejdet bygger på.
Når vi arbejder tæt med mennesker, vil der altid opstå situationer, som kalder på refleksion, faglige drøftelser og nye perspektiver. Derfor handler supervision ikke kun om at finde løsninger på aktuelle udfordringer, men også om at skabe de rum, hvor erfaringer kan undersøges, forståelser kan nuanceres, og fagligheden kan udvikles over tid.
Ikke fordi noget er galt – men fordi der er noget vigtigt at passe på.
Sammen om trivsel.
Vil du høre mere om supervision i din specialpædagogiske praksis?
Jeg tilbyder faglige forløb, hvor vi sammen undersøger komplekse situationer med fokus på trivsel, refleksion og nye handlemuligheder.
Du er velkommen til at læse mere om:
- Supervision
- Specialpædagogisk Rådgivning
- LA2
- Oplæg, facilitering og implementering
- Tilmelde dig mit nyhedsbrev
- Hvordan du kan kontakte mig.
