Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.

Trivsel som fundament

– faglighed, perspektivskifte og julens udfordringer

December er ikke blot afslutningen et år.
Det er en periode, hvor tempo, forventninger og sanseindtryk intensiveres og hvor trivsel ofte bliver sat prøve. For nogle mennesker skaber julen genkendelighed, tryghed og samhørighed. For andre betyder den øget belastning, utydelige krav og uforudsigelighed.

I specialpædagogisk praksis bliver trivsel derfor ikke et individuelt anliggende, men et fælles professionelt ansvar.

Trivsel som noget, der skabes imellem os

Ifølge Antonovsky (i Helbredets mysterium) er menneskers modstandskraft og trivsel tæt knyttet til deres oplevelse af sammenhæng evnen til at opleve livet som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt.

I praksis kan det oversættes til:
  • Begribelighed: Er rammer, aftaler og forventninger tydelige og forudsigelige især i perioder med ændringer?
  • Håndterbarhed: Matcher kravene borgers ressourcer, og er der adgang til støtte, når belastningen stiger?
  • Meningsfuldhed: Oplever borgeren, at krav og forventninger bidrager til noget, der føles meningsfuldt i eget liv – og dermed er værd at forsøge at mestre?
Trivsel styrkes, når vi arbejder systematisk med sammenhæng ikke kun med adfærd.

Sociale visioner LA2 borger eksperk i eget liv indefraperspektiv specialpædagogisk konsulent Britt Dyrhøj

Bekræftelse som praksis – at møde mennesket helt


I narrativ praksis og i LA2-tilgangen arbejdes der med sprogets betydning for identitet og trivsel. Allan Holmgren (DISPUK) peger , at anerkendelse ofte rummer en vurdering, mens bekræftelse handler om at blive mødt som et helt menneske uden at skulle leve op til noget bestemt.
Allan Holmgren siger:
Bekræftelse handler ikke om at være enig, men om at tage den andens oplevelse alvorligt.”

Set i et trivselsperspektiv kan bekræftelse skabe psykologisk tryghed og understøtte oplevelsen af mening og håndterbarhed særligt i perioder med højt pres.

Mestring under pres – et vilkår, ikke et valg

Når kravene stiger, går mennesker i mestring. Det er ikke et bevidst valg, men en nødvendig tilpasning. Antonovsky understreger, at belastning ikke i sig selv skaber mistrivsel – det er manglen oplevet håndterbarhed, der gør.

I juletiden ser vi derfor ofte:
  • øget behov for forudsigelighed
  • tilbagetrækning eller uro
  • lavere tolerance over for krav.
I supervision og faglig sparring arbejder jeg netop med at hjælpe medarbejdere og ledere til at:
  • aflæse mestringsstrategier som signaler, ikke som modstand
  • graduere krav i takt med borgerens ressourcer
  • skabe realistiske mål, hvor små skridt er tilstrækkelige.
Trivsel kræver faglige justeringer ikke flere ambitioner.

Perspektivskifte som faglig kernekompetence

I LA2 arbejdes der med indefraperspektivet, udefraperspektivet og det tilstræbte indefraperspektiv. Juletiden udfordrer vores evne til at skifte mellem disse perspektiver, fordi vores egne erfaringer og normer let kommer til at fylde.
Det, der for mig er julehygge, kan for en borger være kaos.
Det, der for mig er tradition, kan for en borger være en belastning.

Faglig kvalitet opstår, når vi løbende stopper op og spørger:
Hvilke briller har jeg lige nu – og hvordan påvirker det mine handlinger og borgers trivsel?

Perspektivskifte er for mig et must i faglige refleksioner og supervision.

Sociale visioner udtalelser referencer specialpædagogisk konsulent Britt Dyrhøj

En afsluttende refleksionind i julen og videre


Julen inviterer uanset om vi vil det eller ej til eftertanke.
Som privatperson kan det være værd at standse op og spørge:
Hvad giver mig ro og energi i denne tid?

Og i det specialpædagogiske arbejde kan vi spørge os selv og vores kollegaer:
  • Hvornår ser vi tegn , at kravene overstiger borgerens ressourcer?
  • Hvilke mestringsstrategier møder vi lige nu, og hvad fortæller de os om belastningen frem for adfærden?
  • Hvordan kan vi styrke oplevelsen af begribelighed, håndterbarhed og mening for de mennesker, vi arbejder sammen med?
  • Hvordan kan vi justere rammer, forventninger eller tempo, trivsel bliver et fælles ansvar frem for et individuelt projekt?
Trivsel styrkes, når refleksion bliver en integreret del af den specialpædagogiske praksis også i perioder, hvor tiden føles knap.

Sociale Visioner – trivsel som fagligt fokus

I Sociale Visioner arbejder jeg med trivsel hvis vi ikke trives, har vi ikke overskud til at ændre noget eller udvikle os.
Trivsel er derfor fundamentet i supervision, undervisning, faglige oplæg og faglig sparring, hvor vi sammen skaber rum for refleksion, faglige justeringer og fælles forståelse.

Særligt i perioder som december bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er at have disse rum, både for borgere, medarbejdere og ledere, vi er forberedte når der er ændringer i hverdagen.

Hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan vi kan arbejde med trivsel og perspektivskifte i praksis, er du altid velkommen til at kontakte mig og aftale en snak eller et fagligt forløb.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Jeg håber, at vi ses i 2026 – til supervision, refleksion, faglig sparring og faglig udvikling.

Tak fordi du læser med

Jeg glæder mig til fortsat at dele faglig inspiration med jer.
Næste nyhedsbrev kommer til at handle om supervision.

Hvis jeres team står over for faglige dilemmaer, behov for supervision eller ønsker et målrettet fagligt oplæg, kommer jeg gerne ud jeres arbejdsplads.
Jeg tilbyder supervision, faglige oplæg, pædagogisk rådgivning og udviklingsforløb skræddersyet til netop jeres praksis.

Sammen kan vi styrke faglighed og trivsel for alle.

Bedste hilsner

Britt

📧 britt@socialevisioner.dk
📞 6133 7772
🌐 www.socialevisioner.dk

Hvis du har kommentarer til nyhedsbrevet eller forslag til kommende faglige input, send mig en mail.
email facebook linkedin website