|
|
|
|
Når fællesskaber skaber forandring
|
|
Velkommen til mit første nyhedsbrev
|
|
I dette første nyhedsbrev sætter jeg fokus på relationers betydning for trivsel, udvikling og samarbejde. Relationer er et gennemgående tema i både LA2, narrativ praksis og i de fællesskaber, vi alle indgår i.
|
|
|
|
Jeg vil starte med at sige tak.
I forbindelse med at jeg er gået selvstændig, har jeg fået en overvældende opbakning fra mit netværk. Beskeder, hilsner og tilkendegivelser er strømmet ind – og ærligt talt har det rørt mig rigtig meget.
|
Det har mindet mig om at relationer skaber forandring.
Når vi står i nye situationer, opbrud eller usikkerhed, er det vores relationer, der giver mod og åbner nye muligheder.
Det samme skal være gældende i vores arbejde, når vi møder borgere - og kollegaer.
|
|
|
|
At høre til – klubber som relationel forståelsesramme
|
I narrativ praksis taler vi om de klubber, som mennesker er en del af. Klubben er et billede på tilhørsforhold, identitet og de relationer, der former vores historier om os selv.
|
|
Vi er alle medlemmer af mange klubber: familier, vennegrupper, arbejdsfællesskaber, interessefællesskaber og lokalsamfundet.
|
|
Når jeg reflekterer over min egen overgang til livet som selvstændig, blev jeg båret frem af min egen klub: tidligere kollegaer, venner, familie, fagfæller, samarbejdspartnere, og nye relationer med andre nye selvstændige, der alle heppede, og troede på mig.
|
Det understreger, at selv om man “bare” er sig selv, så er man aldrig alene. Vi påvirkes af alles nærvær.
|
Når vi arbejder inden for det sociale område, kan vi hjælpe med at udforske:
|
- Hvem er med i borgerens klubber?
- Hvilke klubber giver energi og tilknytning?
- Hvilke klubber har været betydningsfulde tidligere?
- Hvilke nye klubber kunne være relevante?
Ved at aktivere borgerens klubber – både de selvvalgte og de almene fællesskaber – åbner vi for nye relationelle veje mod trivsel og meningsfulde livsprocesser. Klubben bliver en måde at tale om netværk og identitet, og bidrager til, at vi ser det hele unikke menneske.
|
|
|
|
|
Netværk som faglig drivkraft – ikke et ekstra lag
Den opbakning, jeg selv har oplevet, er et lille eksempel på en stor pointe:
Netværk støtter bevægelse og udvikling.
|
I LA2 er netværket ikke en tilføjelse. Det er en drivkraft.
Når vi arbejder med de mennesker, borgeren oplever tryghed og tilknytning til, styrker vi fundamentet for borgerens trivsel, udvikling og mestring.
|
Recovery-litteraturen viser det samme:
Mennesker kommer sig i relationer – aldrig i isolation.
|
Fællesskaber holder fast i drømme, understøtter tilknytning og giver handlekraft.
Derfor er netværk et fagligt anliggende – ikke et “nice to have”.
|
|
|
|
Dem og os – når sproget skaber afstand
I samarbejdet med forældre og netværk skal vi være særligt opmærksomme på, hvordan skellet mellem “dem” og “os” opstår.
Rikke Yde Tordrup beskriver, hvordan små sproglige forskydninger kan gøre forældre til modstandere frem for medspillere. Når det sker, mister vi adgangen til deres viden, engagement og ressourcer.
|
Dorte Birkmose peger på det samme i forbindelse med forråelse. “Dem og os” er en glidebane, hvor fagperson og netværk bliver hinandens barrierer.
Forældrene og borgerens øvrige relationer er en del af borgerens livslinje.
|
Vi vil jo alle det bedste for borger, derfor skal vi være bevidste om, hvordan vi møder og taler om hinanden.
|
Et konkret greb er at spørge ind til de historier, der allerede styrker samarbejdet. Et spørgsmål som “Hvornår oplever I, at samarbejdet lykkes bedst?” giver forældre mulighed for at bringe deres egne erfaringer frem, og det skaber et fælles ståsted, hvor fra nye handlinger kan vokse.
|
|
|
|
Mikroøjeblikke – når små handlinger skaber store skift
De sidste ugers varme beskeder fra mit eget netværk har bestået af små greb: et ord, en sætning, et “vi tror på dig”.
Det er i virkeligheden mikroøjeblikke.
|
Mikroøjeblikke er der, hvor vi tænker:
“Det havde du ikke behøvet – men du så, at jeg havde brug for det.”
|
|
Relationer skabes og vedligeholdes i mikroøjeblikke:
|
– en anerkendende tone
– et blik, der viser respekt
– en invitation frem for en afvisning
– et minut af reel nysgerrighed
|
Mikroøjeblikke gør samarbejdet stærkt.
Her bygger vi bro – ikke afstand.
Og her forebygger vi “dem og os”.
|
|
|
Faglige fællesskaber skaber bevægelse
Når jeg tænker på den energi, mit eget netværk har skabt, bliver det tydeligt, at fællesskaber skaber faglig bevægelse.
Det ser jeg også hos de teams og medarbejdergrupper, jeg møder:
Når fællesskabet styrkes, styrkes fagligheden.
|
Fællesskaber skaber mod.
Fællesskaber skaber udsyn.
Fællesskaber skaber forandring.
|
|
Det er i fællesskaberne – i klubberne – at trivsel udvikles og forankres.
|
|
|
|
|
Når jeg samler de fem temaer: klubber, netværk, samarbejdet med forældre og pårørende, mikroøjeblikke og fællesskaber, så bliver det tydeligt, at de alle peger samme sted hen: Mennesker bevæger sig i relationer. Det er dér udviklingen sker.
|
Det er også det, der har båret mig i min egen proces. Relationer er ikke et ekstra lag – de er fundamentet.
|
|
|
|
Tak fordi du læser med
|
Jeg glæder mig til fortsat at dele faglig inspiration med jer.
|
Næste nyhedsbrev kommer til at handle om trivsel – både for borgere og for medarbejderne omkring dem.
|
Hvis jeres team står over for faglige dilemmaer, behov for supervision eller ønsker et målrettet fagligt oplæg, kommer jeg gerne ud på jeres arbejdsplads.
Jeg tilbyder supervision, faglige oplæg, pædagogisk rådgivning og udviklingsforløb skræddersyet til netop jeres praksis.
|
|
|
|
Sammen kan vi styrke faglighed og trivsel for alle.
|
Hvis du har kommentarer til nyhedsbrevet eller forslag til kommende faglige input, så send mig en mail.
|
|
|
|
|
|
|
