Fra normer til nye handlemuligheder

– når vi ser bag om det synlige

I socialfagligt og specialpædagogisk arbejde taler vi ofte om metoder, indsatser og konkrete handlinger. Men under det hele ligger noget mere grundlæggende: det blik, vi møder mennesker med.

De seneste uger har jeg delt refleksioner om ableisme, værdier og eksternalisering. Ved første øjekast kan det ligne tre forskellige temaer, men for mig hænger de tæt sammen.

De peger alle på det samme faglige spørgsmål:

Hvad bliver muligt, når vi ser bag om det synlige – får øje på værdierne bag handlinger og adskiller mennesket fra problemet?

Det er et spørgsmål, der optager mig både i supervision, undervisning og specialpædagogisk rådgivning. For ofte er det ikke manglen på engagement, der spænder ben for kvalitet i praksis, men snarere, at vi under pres kommer til at forstå mennesker for hurtigt og for snævert. Og netop dér bliver vores menneskesyn afgørende.

Når normer bliver usynlige – et blik fra ableisme

Begrebet ableisme, som Emil Søbjerg Falster beskriver i sin bog af sammen navn, hjælper os med at sætte ord på normer og forventninger, der favoriserer bestemte kroppe, evner og måder at være på. Ableisme handler ikke kun om diskrimination; det handler også om usynlige normer, der kan begrænse deltagelse og trivsel.

På samfundsniveau kan det ses i:

Bygninger uden ramper
Fællesskaber, hvor alle forventes at deltage på samme måde
Information, der kun er tilgængelig på en bestemt måde.

Når vi ikke får øje på disse strukturer, risikerer vi at tolke forskellighed som “mangel” i stedet for som variation.

Dette perspektiv hænger tæt sammen med neuropædagogiske og inklusionsbaserede tilgange, der lægger vægt på, at rammer og miljø skal tilpasses menneskelig variation – ikke omvendt.

Værdier som fagligt pejlemærke

I praksis leder vi ofte efter forklaringer på adfærd: Hvad gik galt? Hvorfor reagerede hun sådan? Hvorfor bliver samarbejdet svært?

Men meget af det, der ser ud som modstand, giver først for alvor mening, når vi bliver nysgerrige på de værdier, der ligger under.

Her trækker jeg på den narrative praksis, som understreger, at konflikter ofte udspringer af uforenelige værdier snarere end dårlig vilje. Værdier fungerer som rødder, der driver handlinger – og som f.eks supervision kan hjælpe os med at gøre synlige.

Værdier kan være:

Tryghed
Fællesskab
Selvbestemmelse
Ansvar
Struktur
Værdighed
Retfærdighed
Anerkendelse
Ordentlighed.

Når vi får øje på, hvad der er vigtigt for den anden, åbner der sig nye handlemuligheder. Det gælder både borgeren og os selv: de værdier, vi bringer ind i relationen, former, hvordan vi møder modstand eller forskellighed.

Når mennesket bliver problemet – eksternalisering

I mange praksisser beskrives adfærd ofte som personlighedsproblemer:

“Hun er konfliktsøgende.”

“Han modarbejder.”

Her kan vi lade os inspirere af Michael White, grundlægger af narrativ terapi, Han har sammen med David Epston arbejdet med eksternalisering. Metoden er i tråd med Michel Foucaults tanker om magt og om, hvordan mennesker bliver "objekter" gennem sprog og diagnoser.

Eksternalisering handler om at skille problemet fra mennesket – ikke for at fjerne ansvar, men for at gøre tænkning og bevægelse mulig igen.

I stedet for at sige “han er manipulerende”, kan vi spørge:

Hvad er det han forsøger at mestre?
Hvornår har problemet mest magt?
Hvilke undtagelser findes allerede?

Det skaber et skifte fra vurdering til undersøgelse og gør det muligt at handle ud fra forståelse fremfor reaktion.

En fælles faglig bevægelse

Når vi kobler ableisme, værdier og eksternalisering, får vi et stærkere fagligt ståsted:

Fra individfokus til kontekst
Fra normer til nysgerrighed
Fra hurtige forklaringer til mere præcise forståelser
Fra vurdering til undersøgelse
Fra fastlåste fortællinger til nye handlemuligheder.

Ableisme hjælper os med at opdage normer og strukturer.

Værdier hjælper os med at forstå, hvad der er vigtigt for mennesker – og for os selv.

Eksternalisering hjælper os med at undgå, at mennesker reduceres til problemet.

Supervision som rum for fælles faglig tænkning

Når disse perspektiver bringes ind i supervision, kan komplekse situationer undersøges fagligt og blive mere håndterbare. Vi kan udfordre problemfortællinger, synliggøre værdier og opdage, hvordan rammer og normer påvirker handlinger.

Jo mere komplekst arbejdet bliver, jo større er fristelsen til at forenkle mennesket. Men faglig kvalitet kræver ofte det modsatte: at blive længere i det undersøgende, at udfordre egne normer, at være nysgerrig på de værdier, der driver handlinger, og at skille problemet fra mennesket.

Når vi flytter blikket, flytter der sig ofte mere, end vi først tror – både i forståelse, relation og handlemuligheder.

Når du sidder til påskefrokosten, så prøv at lytte lidt anderledes: Hvilke værdier er i spil hos den, du sidder overfor? Hvad er vigtigt for personen? Det, der umiddelbart lyder som en holdning eller en reaktion, rummer ofte noget mere – noget, der giver mening, når vi bliver nysgerrige nok til at lede bag det synlige.

Tak fordi du læser med

Jeg glæder mig til fortsat at dele faglig inspiration med jer.

Næste nyhedsbrev udkommer i april.

Hvis jeres team står over for faglige dilemmaer, behov for supervision eller ønsker et målrettet fagligt oplæg, kommer jeg gerne ud på jeres arbejdsplads.

Jeg tilbyder supervision, faglige oplæg, pædagogisk rådgivning og udviklingsforløb skræddersyet til netop jeres praksis.

Sammen kan vi styrke faglighed og trivsel for alle.

Bedste hilsner

Britt

📧 britt@socialevisioner.dk
📞 6133 7772
🌐 www.socialevisioner.dk

Hvis du har kommentarer til nyhedsbrevet eller forslag til kommende faglige input, så send mig en mail.

Afmeld | Rediger dine tilmeldinger