Når vi forstår situationen før adfærden

– Om Low Arousal, LA2, magt og hvorfor små ændringer nogle gange får stor betydning.

Den sidste tid har jeg været optaget af nogle faglige refleksioner, som på forskellige måder handler om det samme grundlæggende spørgsmål:

Hvordan møder vi mennesker på en måde, der tager højde for både situationen, menneskets oplevelse og den kontekst, handlingerne opstår i?

For i socialfagligt arbejde findes der sjældent én metode, der giver mening i alle situationer. Det afgørende bliver ofte vores evne til at forstå, hvad situationen kræver, hvordan mennesket oplever den indefra, og hvilken betydning vores egen position og tilgang får i relationen.

Low Arousal og LA2 er ikke det samme

Low Arousal og LA2 bliver ofte koblet tæt sammen. Og der er også tydelige forbindelser mellem dem, men de har ikke samme funktion.

Low Arousal retter sig primært mod affektsituationer — altså situationer, hvor belastningen er steget så meget, at menneskets mulighed for selvregulering er reduceret.

Her bliver fokus blandt andet:

at reducere krav

undgå yderligere belastning

mindske affektsmitte

sænke tempo og følelsesmæssig intensitet

hjælpe situationen til at deeskalere.

Bo Hejlskov Elvén beskriver blandt andet, hvordan problemskabende adfærd ofte opstår, når belastningen overstiger menneskets mulighed for selvregulering. Adfærd forstås derfor ikke først og fremmest som modstand eller manglende vilje, men som et udtryk for stress, affekt og manglende reguleringsmuligheder.

Det betyder også, at den professionelles egen regulering får stor betydning.

For affekt smitter. Den måde vi selv går ind i situationen på, påvirker ofte menneskets mulighed for regulering. Tempo, stemmeføring, kropssprog og følelsesmæssig intensitet bliver derfor ikke uvæsentlige detaljer, men en del af det faglige arbejde.

LA2 arbejder derimod bredere og mere forebyggende mod det, der sker både før og efter. Her bliver indefraperspektivet centralt.

Det handler blandt andet om at undersøge:

hvad der opleves belastende

hvad der skaber trivsel og tryghed

hvad der giver mening

hvordan situationer opleves indefra

hvad der hjælper til at mestre.

Derfor får redskaber som trivselsplaner, mestringsplaner, læringsplaner og tryghedsplaner også en vigtig funktion i LA2.

Planerne giver først rigtig mening, når de bruges til at forstå menneskers oplevede verden bedre.

Low Arousal hjælper os altså primært i affektsituationen og i vores måde at møde mennesket på.

LA2 retter sig bredere mod trivsel, deltagelse og forståelsen af menneskets indefraperspektiv i hverdagen.

Måske er pointen derfor heller ikke, hvilken metode der er “bedst”.

Men snarere hvornår forskellige tilgange giver mening.

Belønning, straf og oplevelsen af kontrol

Noget lignende gør sig også gældende i refleksionerne omkring straf, belønning og “bestikkelse”.

For de siger noget vigtigt om magt, styring og menneskers mulighed for indflydelse.

I store dele af pædagogisk praksis arbejder vi fortsat med logikker, hvor adfærd reguleres gennem konsekvenser.

Det kan være velmenende, men relationelt rummer det også en asymmetri:

nogen definerer målet

nogen vurderer adfærden

nogen udløser konsekvensen

Selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory), udviklet af Deci og Ryan, peger på, at mennesker grundlæggende har behov for:

autonomi

kompetence

samhørighed

Når mennesker oplever for meget kontrol eller manglende indflydelse, reduceres ofte både motivation, trivsel og deltagelse.

Det betyder ikke, at struktur eller rammesætning er uvigtigt, men det betyder, at oplevelsen af medbestemmelse har betydning.

Måske er det også derfor, samarbejde og forhandling ofte virker mindre konfliktskabende end styring alene.

Ikke fordi alle ønsker kan opfyldes, men fordi oplevelsen af at blive taget alvorligt ændrer relationen. Og måske bliver det særligt vigtigt i arbejdet med mennesker, der gennem livet ofte har oplevet høj grad af styring og lav grad af indflydelse.

Når små ændringer bliver store

En supervision, som jeg har været ude til, illustrerede noget vigtigt omkring kontekst og belastning.

En borger ønskede pludselig ikke at vende tilbage efter weekend hos sine forældre.

I første omgang kom fokus hurtigt til at handle om motivation og om at få borger tilbage.

Men da vi i supervision begyndte at gennemgå dagene op til situationen, viste det sig, at der få dage tidligere var blevet ændret i en hverdagsstruktur.

Udefra fremstod ændringen lille, men indefra havde den stor betydning.

Da strukturen blev ændret tilbage, ønskede borger igen at komme hjem.

Set gennem et neuropædagogisk perspektiv giver det god mening.

Mennesker med kognitive, følelsesmæssige eller udviklingsmæssige sårbarheder bruger ofte betydelig energi på at skabe forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.

Når strukturer ændres, kan det påvirke:

oplevelsen af kontrol

følelsen af sikkerhed

energiforbrug

mental forberedelse

mestring.

Her kan Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng også være relevant. Antonovsky beskriver blandt andet, hvordan mennesker bedre håndterer belastninger, når livet opleves som forståeligt, håndterbart og meningsfuldt. Små ændringer kan derfor skabe stor uro, hvis oplevelsen af forudsigelighed eller sammenhæng svækkes.

Gregory Bateson beskrev indenfor systemisk tænkning, hvordan mening aldrig kan forstås løsrevet fra den sammenhæng, handlinger indgår i. Adfærd opstår i relation mellem menneske og omgivelser — ikke isoleret inde i individet.

Derfor bliver det vigtigt, at vi ikke kun leder efter forklaringer inde i mennesket, men også undersøger belastningerne, relationerne og konteksten omkring.

Supervision som fælles refleksionsrum

Noget af det, jeg selv oplever som vigtigt i supervision, er muligheden for at undersøge situationer mere nuanceret og få øje på de forhold omkring mennesket, som let bliver overset i en travl hverdag.

For når arbejdspres og følelsesmæssig belastning stiger, bliver det let at komme til at forstå mennesker for hurtigt.

Supervision kan blive et rum, hvor vi:

undersøger belastninger fremfor kun adfærd

bliver nysgerrige på indefraperspektivet

opdager kontekstens betydning

reflekterer over magt, styring og medbestemmelse

kobler teori og praksis tættere sammen

Jo mere komplekst arbejdet med mennesker bliver, jo vigtigere tror jeg, det bliver, at vi holder fast i det undersøgende blik. At vi bliver ved med at være nysgerrige på menneskers indefraperspektiv, på belastningerne omkring dem og på den kontekst, deres handlinger opstår i.

For når vi tilpasser vores tilgang til situationen, er opmærksomme på vores egen position og samtidig undersøger konteksten omkring mennesket, opstår der ofte flere handlemuligheder — både for trivsel, samarbejde og faglig refleksion.

Tak fordi du læser med

Jeg glæder mig til fortsat at dele faglig inspiration med jer.

Næste nyhedsbrev udkommer i juni.

Hvis jeres team står over for faglige dilemmaer, behov for supervision eller ønsker et målrettet fagligt oplæg, kommer jeg gerne ud på jeres arbejdsplads.

Jeg tilbyder supervision, faglige oplæg, pædagogisk rådgivning og udviklingsforløb skræddersyet til netop jeres praksis.

Sammen kan vi styrke faglighed og trivsel for alle.

Bedste hilsner

Britt

📧 britt@socialevisioner.dk
📞 6133 7772
🌐 www.socialevisioner.dk

Hvis du har kommentarer til nyhedsbrevet eller forslag til kommende faglige input, så send mig en mail.

Afmeld | Rediger dine tilmeldinger