|
|
|
|
Når forståelser bliver styrende for det, vi gør
– og hvad der sker, når vi begynder at se anderledes
|
|
Jeg har for nylig deltaget i en social- og specialpædagogisk konference på Københavns Professionshøjskole.
|
|
Her bidrog blandt andet Bent Madsen og Emil Falster med perspektiver, der rammer direkte ind i den praksis, mange af os står i:
|
|
Hvordan vores forståelser af mennesker, adfærd og deltagelse bliver styrende for det, vi gør – og det, vi ikke får øje på.
|
Og dermed også for de muligheder for udvikling og trivsel, der opstår eller udebliver.
|
|
|
|
|
|
Når mistrivsel også handler om at kunne være med
Bent Madsen fortalte blandt andet om hypernormalitet. Et begreb, der beskriver en samtid, hvor det at være “normal” i stigende grad kobles til at kunne fungere, præstere og skabe værdi på bestemte måder.
|
|
Det er en ramme, vi alle kender f.eks. fra unge, der har svært ved at overskue alle de samfundskrav, der stilles til dem, samtidig med at der stilles krav om, at de skal passe ind.
|
|
Eller i ledelse kan hypernormalitet genkendes, når økonomiske rammer og organisatoriske krav skaber snævre forestillinger om den “rigtige” måde at lede på. Det kan gøre det vanskeligt at bringe forskellige ledelseskompetencer i spil, fordi bestemte måder at agere på fremstår mere legitime end andre. Ikke nødvendigvis fordi de er bedre, men fordi de passer ind i de gældende forventninger.
|
Og for mig mindes jeg et tydeligt eksempel i min ungdom, hvor alle gik til håndbold. Men da jeg som mig ikke har “boldøje”, blev det tydeligt, hvordan nogle kompetencer giver større adgang til fællesskabet. Min træner klarede det dog fint ved at sætte mig ind som stregspiller, så dækkede jeg over, at jeg bare skabte forvirring.
|
|
Det handler nemlig ikke kun om at kunne eller ikke kunne, men om hvordan rammerne fordeler deltagelse og betydning.
|
Her bliver hypernormalitet ikke en teori, men en praksiserfaring, der kan skabe mistrivsel, selv når intentionen er at inkludere.
|
Som Bent Madsen pegede på, er mennesker ikke kun individer, men også meningsvæsener, der orienterer sig mod fællesskab, betydning og deltagelse.
|
Når mennesker ufrivilligt står uden for fællesskaber, bliver mistrivsel ofte et resultat af betingelserne omkring dem, snarere end en individuel forklaring.
|
|
|
|
|
Når handicapforståelser former det, vi får øje på
Emil Falster forsker i handicapforståelser og herunder crip-teoretiske perspektiver, der udfordrer vores blik på menneskelig variation.
|
I praksis kan handicap forstås som:
|
- en individuel egenskab
- en relation mellem menneske og omgivelser
- et socialt og kulturelt vilkår
- eller en kritisk udfordring af normalitetsbegrebet selv.
Ableisme beskriver de normer, der gør bestemte måder at være menneske på mere værdifulde end andre.
|
Det betyder, at vi let kommer til at forstå adfærd for hurtigt som noget i personen, før vi undersøger konteksten, relationerne og de normer, der er i spil.
|
Her bliver det afgørende at kunne adskille mennesket fra problemet – uden at miste kompleksiteten i det, der faktisk foregår.
|
|
|
|
|
Når refleksion bliver en del af løsningen
I mit arbejde – som tidligere pædagog, visitator, tilsynsførende og nu konsulent – går én erfaring igen:
|
|
Det er sjældent, at problemet er mangel på indsats.
|
|
Det er oftere, at der mangler et rum til at forstå indsatsen anderledes.
|
Derfor arbejder jeg med faglige rum, hvor praksis kan undersøges – både når der er udfordringer, og når der skal skabes rum for nysgerrighed og faglig bevægelse.
|
|
Supervision og rådgivning i konkrete borgersager
|
Et rum, hvor udfordringer kan foldes ud, og hvor fastlåste forståelser kan undersøges, så nye handlemuligheder kan opstå gennem fælles faglig refleksion. Supervision er dog ikke kun til det, der ikke virker – men også et undersøgende rum for nysgerrighed og faglig bevægelse.
|
|
Undervisning og implementering af LA2
|
|
LA2 giver borger stemme og værdi og kan skabe øget trivsel. LA2 består af mange planer, og det kan virke komplekst, men planerne kan hjælpe med at skabe retning og mening i arbejdet omkring borgeren.
|
Men LA2 er meget mere end planer – det er en måde at møde andre mennesker på, en kultur i praksis. Det kan bruges i alle relationer og fungerer også som et ledelsesredskab til at skabe fælles sprog, trivsel og udvikling.
|
|
Et refleksionsrum for pårørende, medarbejdere og ledere, hvor komplekse situationer kan undersøges i dybden, så det bliver tydeligere, hvad der er på spil – og hvad der kan bevæge sig.
|
|
|
En fælles faglig bevægelse
Når jeg samler de perspektiver, der har været i spil her – fra konferencen til erfaringer fra praksis – tegner der sig ikke en række adskilte temaer, men en sammenhængende bevægelse i det faglige blik.
|
En bevægelse fra at forstå mennesker hurtigt – til at kunne blive længere i det, vi endnu ikke har forstået.
|
Det handler ikke om at fjerne handling eller beslutninger.
|
Men om at skabe bedre forudsætninger for, at handlinger bliver mere præcise.
|
- bliver nysgerrige på de forståelser, der styrer vores praksis
- undersøger adfærd i relation til kontekst frem for kun individ
- holder flere forklaringer åbne samtidig
- og giver plads til, at mening og deltagelse får en central rolle i forståelsen af mistrivsel.
Det er i det spændingsfelt, at praksis kan bevæge sig – ikke ved at forenkle, men ved at kvalificere det komplekse.
|
|
Det handler altså ikke kun om, hvad vi skal gøre anderledes.
|
Men hvad vi skal forstå anderledes – for at det, vi allerede gør, kan skabe mere bevægelse, mere deltagelse og mere trivsel.
|
|
|
|
|
Hvis du også er nysgerrig på handicapforståelser, så kan du se forskerfesten på DR1, hvor Olivia Dahl fortæller om sin forskning – eller søge efter artikler om hendes, Bent Madsens og Emil Falsters arbejde.
|
Jeg glædes over, at vi i Danmark i stigende grad ser forskning inden for det sociale område – og at der samtidig er et voksende fokus på forståelsen af menneskelig variation.
|
|
|
|
Tak fordi du læser med
Jeg glæder mig til fortsat at dele faglig inspiration med jer.
|
Næste nyhedsbrev udkommer i maj.
|
|
Hvis jeres team står over for faglige dilemmaer, behov for supervision eller ønsker et målrettet fagligt oplæg, kommer jeg gerne ud på jeres arbejdsplads.
|
Jeg tilbyder supervision, faglige oplæg, pædagogisk rådgivning og udviklingsforløb skræddersyet til netop jeres praksis.
|
|
|
|
Sammen kan vi styrke faglighed og trivsel for alle.
|
Hvis du har kommentarer til nyhedsbrevet eller forslag til kommende faglige input, så send mig en mail.
|
|
|
|
|
|
|