Magt og medbestemmelse i socialfaglig praksis er et vilkår, vi hele tiden må forholde os til i arbejdet med trivsel, udvikling, støtte og omsorg.
For samtidig arbejder vi i relationer, hvor der næsten altid er en eller anden form for asymmetri.
Nogen har definitionsmagten.
Nogen sætter rammerne.
Nogen vurderer, hvad der er hensigtsmæssigt.
Nogen bestemmer ofte mere end andre.
Derfor tror jeg også, at refleksioner over magt er nødvendige — også når intentionerne er gode.
Når styring bliver en del af hverdagen
Jeg har den sidste tid tænkt en del over forskellen mellem straf, belønning og det lidt provokerende begreb “bestikkelse”.
Ikke fordi jeg mener, at mennesker skal bestikkes, men fordi begrebet peger på noget interessant omkring magt og ligeværdighed.
I store dele af pædagogisk praksis arbejder vi fortsat med logikker, hvor adfærd reguleres gennem konsekvenser:
- Hvis du gør det ønskede, opnår du noget.
- Hvis du ikke gør det ønskede, mister du noget.
- Hvis du reagerer uhensigtsmæssigt, får det konsekvenser.
Det kan være velmenende, men relationelt rummer det også en asymmetri:
- nogen definerer målet
- nogen vurderer adfærden
- nogen udløser konsekvensen
For hvornår bliver støtte til styring?
Hvornår bliver motivation til kontrol?
Og hvornår mister mennesker oplevelsen af reel indflydelse på eget liv?
Det var også derfor, jeg blev optaget af det lidt provokerende begreb “bestikkelse”.
For selvom ordet umiddelbart lyder negativt, peger det måske på noget vigtigt omkring ligeværdighed og forhandling.
I straf og belønning er det ofte én part, der definerer målet og konsekvensen.
I det, vi lidt provokerende kunne kalde “bestikkelse”, ligger der oftere en forhandling:
Hvad er vigtigt for dig?
Hvad er vigtigt for mig?
Hvordan finder vi noget, begge parter kan være i?
Måske er det netop derfor, den tilgang nogle gange opleves mindre konfliktskabende. Fordi begge parter får noget ud af situationen, og relationen dermed bliver mere ligeværdig.
Selvbestemmelse, medbestemmelse og motivation
Her kan selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory), udviklet af Deci og Ryan, være relevant.
Teorien peger blandt andet på, at mennesker grundlæggende har behov for:
- autonomi
- kompetence
- samhørighed
Når mennesker oplever høj grad af kontrol og lav grad af indflydelse, påvirker det ofte både motivation, trivsel og deltagelse.
Det betyder ikke, at struktur, støtte eller rammesætning er uvigtigt.
Men det betyder, at måden det sker på, får betydning.
For mennesker reagerer ikke kun på kravene i sig selv, men også på oplevelsen af:
- at blive lyttet til
- at blive taget alvorligt
- at have indflydelse
- at blive mødt med respekt
- at have mulighed for deltagelse
Måske er det også derfor, samarbejde og forhandling ofte virker mindre konfliktskabende end styring alene.
Ikke fordi alle ønsker kan opfyldes. Men fordi oplevelsen af medbestemmelse ændrer relationen.
Magt og belastning
I arbejdet med mennesker i udsatte positioner bliver refleksioner over magt og medbestemmelse i socialfaglig praksis måske endnu vigtigere.
Mange mennesker i socialpsykiatrien og på handicapområdet har gennem livet oplevet høj grad af styring og lav grad af indflydelse.
Når mennesker samtidig er belastede, stressede eller følelsesmæssigt overvældede, reduceres ofte evnen til regulering og fleksibilitet.
Her bliver magt ikke kun noget juridisk eller organisatorisk, for måden vi stiller krav på, taler på eller fastholder strukturer på, kan enten øge eller reducere belastningen i situationen.
Når vi bliver for hurtige til at forklare adfærd
Vi kan let komme til at placere problemet inde i individet alene, når vi bruger beskrivelser som:
- “manipulerende”
- “udadreagerende”
- “kravafvisende”
- “umotiveret”
Men adfærd opstår ikke isoleret.
Gregory Bateson beskrev indenfor systemisk tænkning, hvordan mening altid må forstås i den sammenhæng, handlinger indgår i.
Det betyder også, at vi må være nysgerrige på:
- belastningerne omkring mennesket
- relationerne
- oplevelsen af kontrol eller afmagt
- tidligere erfaringer
- følelsen af tryghed eller utryghed
For nogle gange handler konflikter mindre om modstand og mere om belastning, afmagt eller manglende oplevelse af indflydelse.
Supervision som refleksionsrum
Noget af det, jeg selv oplever som vigtigt i supervision, er muligheden for sammen at undersøge de dynamikker, der opstår i relationer og i hverdagen omkring mennesker.
Supervision kan blandt andet skabe rum for at:
- undersøge belastninger fremfor kun adfærd
- reflektere over magt og styring
- arbejde med medbestemmelse og deltagelse
- opdage kontekstens betydning
- koble teori og praksis tættere sammen
Jo mere komplekst arbejdet med mennesker bliver, jo vigtigere tror jeg, det bliver, at vi tør være nysgerrige på vores egen position, vores magt og den måde, relationer formes på i praksis.
For måske handler mange konflikter ikke kun om modstand, men også om belastning, afmagt og oplevelsen af manglende indflydelse.
Derfor tror jeg også, det bliver vigtigt, at vi holder fast i troen på, at mennesker — også når de reagerer kraftigt — gør det bedste, de kan i situationen.
Prøv lige at overveje, om du ikke også selv altid forsøger at gøre det bedste, du kan i situationen.
Sammen om trivsel.
Vil du arbejde videre med forebyggelse af magt samt fokus på trivsel i din specialpædagogiske praksis?
Jeg tilbyder faglige forløb, hvor vi sammen undersøger komplekse situationer med fokus på trivsel, refleksion og nye handlemuligheder.
Du er velkommen til at læse mere om:
- Supervision
- Specialpædagogisk Rådgivning
- LA2
- Oplæg, facilitering og implementering
- Tilmelde dig mit nyhedsbrev
- Hvordan du kan kontakte mig.
