Low Arousal og LA2 bliver ofte nævnt sammen i socialfagligt og specialpædagogisk arbejde, og det er ikke uden grund. De to tilgange deler grundlæggende forståelser af belastning, trivsel, regulering og menneskelig adfærd.
I praksis oplever jeg dog jævnligt, at begreberne flyder sammen, så LA2 reduceres til en måde at håndtere affektsituationer på. Det risikerer at gøre forståelsen for smal. For hvor Low Arousal især retter sig mod at forebygge og nedtrappe konflikter, arbejder LA2 bredere med trivsel, mestring og indefraperspektiv.
Begge tilgange bygger på en forståelse af, at mennesker gør det bedste, de kan under de betingelser, de har. Men Low Arousal og LA2 er ikke det samme.
Forskellen mellem Low Arousal og LA2
Low Arousal og LA2 hænger tæt sammen, men de har forskellige fokusområder.
| Low Arousal | LA2 |
|---|---|
| Fokus på affektsituationer | Fokus på trivsel og forebyggelse |
| Deeskalering | Mestring og deltagelse |
| Regulering i situationen | Forståelse før, under og efter |
| Belastningsreduktion | Indefraperspektiv og samarbejde |
| Professionelles regulering | Borgerens oplevede verden |
Forskellene bliver særligt tydelige, når vi ser nærmere på, hvad de to tilgange primært retter opmærksomheden mod.
Hvad er Low Arousal?
Low Arousal forbindes især med Bo Hejlskov Elvéns arbejde omkring affektregulering, stress og problemskabende adfærd.
Grundtanken er, at mennesker mister adgang til hensigtsmæssig regulering, når belastningen bliver for høj. Problemskabende adfærd forstås derfor ikke først og fremmest som modstand, ulydighed eller manglende motivation, men som et udtryk for stress og overbelastning.
Det betyder også, at den professionelles opgave ændrer karakter.
I stedet for primært at forsøge at kontrollere eller korrigere adfærden bliver fokus blandt andet:
- at reducere krav
- mindske følelsesmæssig intensitet
- undgå unødige konflikter
- være opmærksom på affektsmitte
- understøtte regulering og deeskalering
Low Arousal er derfor særligt relevant i optrapnings- og kaosfasen, hvor mennesket er i eller på vej ind i høj affekt.
Her får den professionelles egen regulering stor betydning, fordi affekt smitter.
Tempo, stemmeføring, kropssprog, krav og følelsesmæssig intensitet påvirker relationen og dermed også menneskets mulighed for regulering.
Det betyder ikke, at struktur eller rammer er uvigtige. Men det betyder, at vores måde at møde mennesket på kan være med til enten at øge eller reducere belastningen i situationen.
Hvad er LA2?
LA2 bygger videre på flere af de samme forståelser som Low Arousal, men retter sig bredere mod trivsel, forebyggelse og indefraperspektiv.
Hvor Low Arousal især hjælper os i affektsituationen, retter LA2 sig også mod det, der sker før og efter.
Her bliver spørgsmålene blandt andet:
- Hvad skaber belastning i hverdagen?
- Hvad giver trivsel og tryghed?
- Hvordan opleves situationer indefra?
- Hvad forsøges mestret?
- Hvordan skaber vi deltagelse og får ejerskab?
LA2 handler derfor ikke kun om konfliktnedtrapning, men også om at skabe bedre betingelser for trivsel i hverdagen gennem blandt andet:
- trivselsplaner
- mestringsplaner
- tryghedsplaner
- læringsplaner
- trivselsøer
Planerne giver dog først rigtig mening, når de bruges som måder at forstå menneskers oplevede verden bedre — ikke blot som dokumentation eller skemaer.
Her bliver indefraperspektivet centralt, fordi borgerens oplevelse ikke kun bliver interessant som information, men som nødvendig faglig viden.
Du kan finde materialet til LA2 her og til LA2U her.
Når små ændringer bliver store
En supervision, som jeg har været ude til, illustrerede noget vigtigt omkring belastning og kontekst.
En borger ønskede pludselig ikke at vende tilbage efter weekend hos sine forældre.
I første omgang kom fokus hurtigt til at handle om motivation og om at få borger tilbage.
Men da situationen blev undersøgt nærmere, viste det sig, at der få dage tidligere var blevet ændret i en hverdagsstruktur.
Netop her bliver forskellen mellem et udefra- og indefraperspektiv tydelig. Det, der for medarbejdere kan fremstå som en mindre justering, kan for borgeren være tæt forbundet med forudsigelighed, tryghed og oplevelsen af kontrol i hverdagen.
Da strukturen blev ændret tilbage, ønskede borger igen at komme hjem.
Set gennem et neuropædagogisk perspektiv giver det god mening.
Mennesker med kognitive, følelsesmæssige eller udviklingsmæssige sårbarheder bruger ofte betydelig energi på at skabe forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen. Når strukturer ændres, kan det påvirke:
- oplevelsen af kontrol og ejerskab
- følelsen af sikkerhed
- energiforbrug
- mental forberedelse
- mestring
Det kan være med til at forklare, hvorfor noget, der udefra virker som en lille ændring, indefra kan opleves meget større.
Situationen kan også forstås i lyset af Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng. Antonovsky beskrev, hvordan menneskers mulighed for at håndtere belastninger hænger sammen med, om livet opleves som forståeligt, håndterbart og meningsfuldt.
Gregory Bateson pegede fra et systemisk perspektiv på, at handlinger og adfærd må forstås i den sammenhæng, de indgår i. Adfærd opstår i relation mellem menneske og omgivelser – ikke isoleret inde i individet.
Mere end konfliktnedtrapning
Low Arousal og LA2 udspringer af mange af de samme forståelser, men de retter opmærksomheden mod forskellige dele af praksis.
Hvor Low Arousal især hjælper os med at forstå og håndtere situationer med høj belastning, retter LA2 også opmærksomheden mod det, der sker før og efter.
- Hvad skaber belastning?
- Hvad skaber trivsel?
- Og hvordan opleves situationen af den person, det hele handler om?
Derfor skal LA2 ikke reduceres til konfliktnedtrapning alene.
Sammen om trivsel.
Vil du arbejde videre med LA2 og low arousal i din specialpædagogiske praksis?
Jeg tilbyder faglige forløb, hvor vi sammen undersøger komplekse situationer med fokus på trivsel, refleksion og nye handlemuligheder.
Du er velkommen til at læse mere om:
- Supervision
- Specialpædagogisk Rådgivning
- LA2
- Oplæg, facilitering og implementering
- Tilmelde dig mit nyhedsbrev
- Hvordan du kan kontakte mig.
