LA2 som menneskesyn, kultur og trivselsskabende tilgang 

LA2 har gennem de senere år fået stor opmærksomhed på det sociale område. For mange er kendskabet til LA2 opstået gennem Socialstyrelsens arbejde med at styrke indsatser, der kan reducere konflikter, magtanvendelser og andre voldsomme episoder på sociale tilbud. 

Det har haft stor betydning for udbredelsen af metoden. Samtidig har det betydet, at LA2 nogle steder primært forbindes med konfliktnedtrapning, low arousal og arbejdet med forebyggelse af voldsomme episoder. 

Men når LA2 især forstås gennem denne del af arbejdet, risikerer nogle af de grundlæggende principper bag tilgangen at få mindre opmærksomhed. 

LA2 er udviklet af SOPRA, og metoden bygger på langt mere end konkrete planer og håndtering af udadreagerende adfærd. Centralt står arbejdet med trivsel, indefraperspektiv, mestring og menneskers mulighed for at få reel indflydelse på eget liv. 

Når jeg arbejder med LA2, oplever jeg, at det mest virksomme ikke nødvendigvis opstår i arbejdet med planerne, men når principperne bag LA2 gradvist bliver en del af kulturen og en naturlig del af måden, vi møder mennesker på i hverdagen. 

LA2 bygger på menneskers indefraperspektiv 

Et af de mest centrale principper i LA2 er forståelsen af, at mennesker er eksperter i eget liv. Det lyder umiddelbart enkelt, men i praksis udfordrer det en måde at arbejde på, som mange fagprofessionelle vil kunne genkende. 

Inden for det specialpædagogiske arbejde observerer, vurderer og analyserer vi ofte situationer ud fra den faglige viden og erfaring, som vores profession bygger på. 

Men faglig viden giver os aldrig automatisk adgang til andre menneskers oplevelse af deres eget liv. To mennesker kan stå i præcis samme situation og opleve noget helt forskelligt, og netop derfor har indefraperspektivet en så central placering i LA2. 

Når vi arbejder med LA2, forsøger vi aktivt at forstå personens egen oplevelse. 

• Hvad skaber trivsel? 
• Hvad giver mening? 
• Hvad opleves som belastning? 
• Hvad er vigtigt for personen selv? 
• Hvilke erfaringer har personen allerede med det, der virker? 

Noget af det mest værdifulde ved LA2 ligger efter min erfaring netop her. Faglig viden bliver sjældent hjælpsom alene. Den får først for alvor værdi, når den bringes sammen med personens egne erfaringer, perspektiver og oplevelse af eget liv. 

Det ligger tæt op ad forståelsen af dobbeltperspektivet, som beskrives i SOPRAs metodehæfter, hvor mennesket forstås som erfaringsekspert i eget liv og den fagprofessionelle bidrager med sin faglige ekspertise. 

LA2 er blandt andet udviklet med tydelig inspiration fra recovery-orienteret tænkning, som gennem mange år har præget arbejdet i psykiatrien. Her bliver håb, drømme, ønsker og personlige mål en naturlig del af det faglige arbejde.

Spørgsmålet Hvad er vigtigt for dig? bliver derfor en vigtig påmindelse om, at vi som fagprofessionelle aldrig kan forstå et menneskes liv fuldt ud, hvis vi ikke samtidig er nysgerrige på menneskets eget perspektiv.

Når mennesker oplever, at deres eget perspektiv faktisk får betydning for det, der sker omkring dem, ser vi ofte en helt anden villighed til at samarbejde og engagere sig i det fælles arbejde.

Hvorfor skaber indflydelse ofte bedre samarbejde?

En del af forklaringen finder vi i Selvbestemmelsesteorien, som beskriver tre grundlæggende psykologiske behov, som har stor betydning for menneskers trivsel og motivation. 

• Autonomi handler om behovet for at opleve indflydelse på eget liv.
• Kompetence handler om oplevelsen af at kunne mestre situationer og lykkes med det, som er vigtigt for én selv.
• Samhørighed handler om relationer præget af respekt, tryghed og oplevelsen af at høre til.

De principper er tydelige i LA2, men de er samtidig genkendelige langt uden for det specialiserede socialområde.

Hvis vi går til lægen med smerter, forventer vi naturligvis, at lægen bringer sin faglige viden i spil. Men hvis lægen hurtigt vurderer situationen og fortæller, hvad der nu skal ske, uden at spørge hvad smerterne betyder for dig, hvad du allerede har forsøgt, eller hvad du selv håber på, vil mange opleve, at noget væsentligt mangler.

Vurderingen kan være fagligt korrekt, men samarbejdet bliver ofte stærkere, når vores eget perspektiv også får plads.

Det gælder i sundhedsvæsenet. Det gælder på det specialiserede socialområde. Og det gælder i mange af de relationer, vi indgår i gennem livet.

LA2 som ledelsesgreb og fælles menneskelig tilgang

Jeg har gennem den seneste tid fulgt ledere, som har arbejdet med prøvehandlinger inspireret af LA2 i samarbejdet med medarbejdere.

Da lederne begyndte systematisk at være mere nysgerrige på medarbejdernes indefraperspektiv og egne oplevelser, skete der en ændring i samarbejdet.

Når samtaler om trivsel, motivation, mening og oplevelsen af at lykkes fik større plads, oplevede medarbejderne i højere grad at blive hørt og få indflydelse på forhold, som påvirkede deres egen hverdag.

Samtidig fik lederne en langt dybere forståelse af de mennesker, de stod i relation med. Én leder har fortalt, at når de samme principper bruges i samarbejdet med nye medarbejdere, skaber det hurtigt psykologisk tryghed og giver bedre mulighed for at få øje på belastninger, før de vokser sig store.

Hvis vi selv ønsker at blive mødt med respekt, nysgerrighed, forståelse og reel mulighed for at få indflydelse på forhold, der har betydning for vores eget liv, hvorfor skulle det perspektiv så kun gælde mennesker med støttebehov?

Måske er noget af forklaringen på, at LA2 ofte virker i praksis, at metoden bygger på forhold, som ikke kun har betydning for mennesker med støttebehov, men for mennesker generelt.

Vi ser de samme principper udfolde sig i mange relationer:

• Når vi forsøger at forstå vores 5-årige barn
• Når vi taler med vores teenagere
• Når vi samarbejder med kollegaer
• Når vi selv sidder overfor andre mennesker, som forsøger at hjælpe os

Jo mere jeg arbejder med LA2, desto tydeligere bliver det for mig, at LA2 rummer noget langt større end metodearbejde og i stigende grad peger mod et menneskesyn, som rækker langt ud over socialområdet.

Mestring handler om at kende sine egne betingelser for succes

Et andet vigtigt perspektiv i LA2 er arbejdet med mestring. Vi har ikke de samme forudsætninger hver dag. Nogle dage har vi energi og overskud. Andre dage er vi trætte, pressede eller har brug for at gøre tingene i et andet tempo.

Det gælder mennesker med behov for støtte, men det gælder i lige så høj grad os alle andre.

Vi kender det fra hverdagen, når vi beslutter os for at få ordnet haven, male et rum eller tage fat på en opgave, som længe har virket uoverskuelig. Men vi planlægger ofte ud fra de dage, hvor vi har mest overskud.

Hvis målet er at få ordnet haven, behøver vejen derhen ikke se ens ud hver gang. Nogle dage har vi energi til at klippe hækken, andre dage giver det mening blot at få ordnet et enkelt bed, og nogle dage har vi brug for hjælp eller må vælge en mindre opgave end først planlagt.

Vi kan stille os selv nogle enkle spørgsmål for bedre at mærke, hvad der passer til vores aktuelle trivsel og overskud:

• Kan jeg spurte over bumpet i dag — eller skal jeg gå?
• Har jeg brug for hjælp til at komme over?
• Eller er det bedre at tage en genvej?

Mestring handler ofte om at kende sig selv godt nok til at kunne mærke, hvad man faktisk har forudsætninger for lige nu.

Erfaringen med at kunne lykkes bliver ofte afgørende for, om mennesker får mod på at forsøge igen næste gang.

Trivsel er en del af fundamentet

Hvis LA2 først bringes i spil, når mennesker allerede befinder sig i mistrivsel eller konflikt, kommer vi ofte sent ind i arbejdet. En stor del af det forebyggende arbejde ligger i det, der sker længe før situationer udvikler sig.

Når mennesker oplever indflydelse, bliver lyttet til, får mulighed for at mestre deres egen hverdag og indgår i relationer præget af respekt og deltagelse, styrkes samtidig deres mulighed for at håndtere belastning og modgang.

Aaron Antonovsky beskrev, hvordan mennesker bedre håndterer belastning, når livet opleves som forståeligt, håndterbart og meningsfuldt. Det perspektiv ligger tæt på den del af LA2, hvor arbejdet med trivsel ikke forstås som fravær af konflikt, men som arbejdet med at skabe betingelser, hvor mennesker bedre kan håndtere belastninger, før de vokser sig store.

Jeg oplever ofte, at når principperne bag LA2 bliver en naturlig del af kulturen og præger måden mennesker møder hinanden på, så er det her, LA2 bliver mest virkningsfuldt.

 

 

 

Trivselsøer og behovet for at lade op

I LA2 arbejder vi blandt andet med at blive mere opmærksomme på de steder, relationer og aktiviteter, som hjælper os med at genfinde energi og balance i hverdagen. Sopra bruger begrebet trivselsøer for dette. 

Trivselsøer er de steder, aktiviteter, relationer og oplevelser, som hjælper os med at finde energi og genopbygge balance. 

Vi har alle vores egne trivselsøer. Det kan være naturen, musik, familien, fysisk aktivitet, kreativitet, lydbøger eller bare stilhed og ro.

Noget af det værdifulde ved LA2 er, at arbejdet med trivsel bliver konkret. Ikke kun som en forståelse af mistrivsel eller belastning, men også som en nysgerrighed på det, der faktisk hjælper mennesker med at have det godt.

Når vi bliver mere opmærksomme på, hvad der giver energi og skaber balance i hverdagen, bliver det ofte også lettere at forstå, hvad vi har brug for, når livet begynder at føles mere krævende.

Afrunding

Gennem denne artikel har jeg forsøgt at pege på, at noget af det mest virksomme ved LA2 ofte findes i de principper, der ligger bag metoden.

• Menneskers behov for trivsel
• Oplevelsen af mestring
• Retten til indflydelse på eget liv
• Menneskers mulighed for reel deltagelse i eget liv
• Relationer præget af respekt og forståelse.

Jo mere jeg arbejder med LA2, desto mere oplever jeg, at det stærkeste ved tilgangen opstår, når principperne bliver en del af kulturen og måden, vi møder mennesker på.

Derfor ser jeg i stigende grad LA2 som noget større end metodearbejde. Som en påmindelse om noget helt grundlæggende:

At det ofte er vores måde at møde mennesker på — mere end selve metoden — der afgør, om trivsel, udvikling og deltagelse bliver mulig.

Sammen om trivsel.